Indkørsel
Går du og tænker på at få lavet ny indkørsel, kræver det lidt hjemmearbejde, da der er mange muligheder. Ofte har man set en indkørsel ved en anden bolig eller i et boligmagasin, som lige er den løsning, man ønsker. Da bilen er tung, og man gerne vil have indkørslen holder sig pæn, stilles der ofte store krav til underlag og belægning. Derfor er det meget vigtigt, man får valgt den rigtige løsning første gang, så den ikke skal laves om efter nogle få år.
Betonbrostenene er stadig populære og bliver ofte valgt til indkørsel, da det er praktiske sten, som er nemme at lægge og lette at holde rene, samtidig fås de i dag i utrolig mange faconer og farvenuancer, som kan lægges i flere avancerede mønstre end tidligere.
Pryd indkørslen med granitskærver.